Andie MacDowell er stoppet med at farve hår - og elsker det: Se hendes betagende look ved Oscar-uddelingen
Når man bevæger sig fra ung til ældre, sker der naturlige processer omkring kroppen og dens udseende.
Noget de fleste formentlig kommer til at opleve – og måske allerede oplever – er overgangen fra én naturlig hårfarve til en anden.
De grå nuancer tager over. En overgang der måske for nogen, kan være lidt svær at kapere, og derfor tyr man til farvning af håret, så det grå holdes lidt hen.
En der har gjort det i mange år er skuespilleren Andie MacDowell, som mange måske kender særligt for filmen ”Fire bryllupper og en begravelse”. Hendes hår er i filmen mørkt, kraftigt og krøllet.
Og det look har hun bibeholdt i mange år.
Indtil for ganske nylig.
For under Corona tog hun en beslutning: Det skulle være slut med at farve hår. Hun ville gerne ligne en på sin alder.
- Under Corona kunne jeg se mine rødder med mit ansigt, min hud og mine øjne, og jeg kunne godt lide det. Jeg følte, at jeg ville blive gladere. Og jeg er gladere. Jeg kan virkelig godt lide det. Jeg er 64, og det her er ”the time of my life”. På et eller andet tidspunkt bliver jeg gråhåret, og jeg ville bare gerne have oplevelsen af at føle, hvad det er, fortæller hun til det amerikanske medie ”People”.
Og hun har virkelig taget looket til sig.
Til årets helt store prisfest, Oscar, var den amerikanske skuespillerinde naturligvis til stede og på den røde løber, fik hun folket til at vende sig.
Hun så nemlig betagende ud, da hun iført en sort, elegant kjole fra designermærket Saint Laurent dukkede hun op med sin datter Rainey Qualley under armen.
Og håret var naturligvis helt naturligt gråt, og smukt opsat.