8. apr. 2018
Af Lisbeth Grube

SE BILLEDET: Lisbeth Østergaard overrasket med babyshower

Lisbeth Østergaard.
Lisbeth Østergaard.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
- Jeg blev så rørt, fortæller den gravide TV-vært Lisbeth Østergaard, som blev overrasket af veninderne, før hun snart bliver mor for anden gang.

Maven vokser smukt på 37-årige Lisbeth Østergaard, som venter søn nummer to til maj - og lørdag blev den højgravide TV-vært fejret af veninderne ved et såkaldt babyshower.

Blev overrasket

- Jeg sværger, jeg havde på ingen måde set det komme. Men det var SÅ hyggeligt, fortæller Lisbeth Østergaard til BILLED-BLADET, som har fået lov til at vise hendes skønne Instagram-foto.

https://imgix.billedbladet.dk/lisbeth_oestergaard.png
Foto: Privat

Lisbeth troede, hun skulle familiehygge på cafe med manden Ralf Christensen og deres treårige søn Viggo - men sådan skulle det ikke gå …

Rørt til tårer

- Ralf var selvfølgelig ind over og havde spurgt om Viggo, ham og jeg ikke skulle spise brunch i dag - det kunne jo være sidste gang vi nåede det, inden lillebror kommer. Da vi kom ind på cafeen, stod alle veninderne klar med balloner, kram, gaver, kaffe og mad. Det var virkelig en fin, fin overraskelse, og jeg kunne slet ikke kontrollere overfladespændingen i mine øjne, fordi jeg blev så rørt, fortæller Lisbeth Østergaard.

Læs mere om: