Sødt foto: Sådan fejrede Lisbeth Østergaard sin søns fødselsdag
Tre flotte år kunne Lisbeth Østergaard og manden Ralf Christensens søn, Viggo, fejre den 13. marts.
Han havde ønsket sig pandekager, så der var naturligvis både pandekager, flag og gaver på fødselsdagsmorgenbordet.
Det har Lisbeth Østergaard foreviget på et billede på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.
Fest for Viggo
- Vi holder fest for Viggo på lørdag. En temafest med "Paw Patrol", fortæller Lisbeth Østergaard.
"Paw Patrol" er en tegnefilm med hunde, og lille Viggo er helt vild med serien og især den plettede hund, Marshall.
- Vi har købt "Paw Patrol"-kage, -dug osv., og vi har inviteret omkring 30 gæster, så han skal virkelig fejres, forsikrer Lisbeth Østergaard.
Lillebror på vej
Det er sidste gang, Viggo kan fejre fødselsdag som enebarn. Til maj kommer der nemlig en lillebror, og det glæder Viggo sig rigtig meget til.