14. okt. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Sebastian Bull dedikerede dansen til sin mormor: Her er den rørende årsag

Sebastan Bull og Asta Björk
Sebastan Bull og Asta Björk
Foto: Kaspar Wenstrup
Sebastian Bull forklarer nu, hvorfor han og Asta Björks pasodoble var dedikeret til hans mormor.

Efter at de havde stået i årets første omdans i ”Vild med dans” havde mange regnet med, at Sebastian Bull og Asta Björk skulle sige farvel til ”Vild med dans” i sidste uge, men til de flestes store overraskelse gik de direkte videre til denne uges show.

Denne gange gjaldt det en pasodoble, og ude hos Martin Johannes Larsen afslørede skuespilleren, at dansen var dedikeret til hans mormor.

Efter showet uddybede Sebastian Bull den beslutning.

- Min mormor er 87, og hun sidder på plejehjemmet og falder i søvn, inden afgørelsen kommer. Jeg ville give hende den her oplevelse, mens hun stadig var vågen, forklarede Sebastian Bull og fortsatte:

- Mine onkler har sendt mig et billede af, at hun sad og så det, da jeg sagde det, og hun blev glad. Det er også det, danseshowet går ud på: Det er et program, mange er investeret i, og hvis jeg kan give en gave videre til min mormor og sprede noget kærlighed, er det det, vi skal gøre.

Læs mere om: