12. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Sådan har Asta Björk gjort Sebastian Bull 10 centimeter højere

Sebastian Bull og Asta Björk.
Sebastian Bull og Asta Björk.
Foto: Hanne Juul
Asta Björk har hjulpet sin ”Vild med dans”-partner, skuespilleren Sebastian Bull, med at strække sin krop ud.

Man kan ikke se det, hvis man ikke ved det, men Sebastian Bull har haft andet at kæmpe med end dansetrinene i ”Vild med dans”.

Den 28-årige skuespiller har skullet arbejde ekstra hårdt med holdningen, fordi han har et stort ar på maven.

Som barn blev han opereret, fordi hans tarme var vokset sammen, og derfor har han sværere ved at rette sig op.

- Ja, jeg har et stort ar på maven med en masse arvæv, så jeg har gået til genoptræning på hospitalet, fortalte Sebastian Bull til BILLED-BLADET efter program 3 og fortsatte:

- Jeg har arbejdet meget på det, men under ”Vild med dans” er der på meget kort tid sket kæmpe fremskridt.

Det er dansepartneren Asta Björk, som har hjulpet Sebastian Bull med at blive mere smidig.

- Asta har gjort, at jeg kan strække min krop mere ud. Hun har åbnet op for mine led på en måde, som jeg ikke troede var muligt, forklarede skuespilleren.

Faktisk var det betydet, at han er vokset en smule i højden.

- Vi har arbejdet meget på at få Sebastians skuldre tilbage, så han er blevet 10 centimeter højere! Men det bliver jeg desværre ikke, lød det med et grin fra den professionelle danser.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-12/_han6249.jpg
Foto: Hanne Juul

Parret skal på gulvet igen i program 4 af ”Vild med dans” fredag den 13. oktober.

Læs mere om: