Mød deltagerne fra Landmand søger kærlighed: Det har vi ikke set før
Igen i år skal Lene Beier landet rundt for at hjælpe landmænd med at finde den helt store kærlighed, og i den kommende sæson af ”Landmand søger kærlighed” er posen blevet rystet godt.
I sidste sæson var der for første gang kvindelige landmænd med i programmet, og det er der også i år.
Men som noget nyt er der for første gang også en homoseksuel landmand med.
- ‘Landmand søger kærlighed’ har etableret sig som et godt og trygt sted at finde en kæreste. Vi har efterhånden bragt rigtig mange sammen med succes, og det, tror jeg, får flere forskellige danskere - både mænd og kvinder - til at melde sig, siger underholdningsredaktør Mads Volck til TV2.dk
Årets seks landmænd spænder også bredt rent aldersmæssigt. Den yngste er 21, mens den ældste er 73.
Man kan læse mere om årets landmænd i galleriet herover, og fredag aften efter "X Factor" bliver de også præsenteret på TV 2.
Den nye sæson af "Landmand søger kærlighed" får premiere til sommer.