18. aug. 2023
Af Karina Didriksen

Mathilde fra Forræder: Her er hendes kendte morfar

Mathilde Passer.
Mathilde Passer.
Foto: TV 2
Skuespilleren Mathilde Passer er en af dem, som seerne kan møde i TV 2-programmet ”Forræder”.

En lang række kendte danskere kan hver fredag opleves i TV 2’s nye krimimysterium ”Forræder”.

Blandt de mere kendte navne er Tine Gøtzsche og Mette Blomsterberg, men der er også en deltager, som har et meget kendt efternavn.

Den 30-årige skuespiller Mathilde Passer kan nemlig også opleves på skærmen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-09/foto-lotta-lemche_tv-2.jpg
Mathilde Passer og Christian Grau i "Forræder".
Foto: TV 2

Som efternavnet antyder, så er hun i familie med den folkekære skuespiller Dirch Passer.

Mathilde Passer er Dirch Passers barnebarn. Hun er datter af hans yngste datter, 57-årige Josefine Passer.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-09/bb-830521kk.jpg
Mathilde og Josefine Passer.
Foto: Hanne Juul

Hun nåede dog aldrig at møde sin morfar. Dirch Passer døde i 1980, og Mathilde Passer blev født i 1993.

- Min morfar døde, tretten år før jeg blev født, men jeg ved jo, hvor stor en skuespiller, han var. Det gik faktisk først rigtigt op for mig på teaterskolen. Inden da havde han jo altid bare været min morfar. Nu forstod jeg ham pludselig så sindssygt godt, har Mathilde Passer tidligere udtalt til BILLED-BLADET.

Her ses Dirch Passer med sin hustru Hanne og datteren Josefine i 1966.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-09/sd-606372.jpg
Dirch Passer med sin datter Josefine Passer og kone Hanne Passer i 1966.
Foto: Aller Media

”Forræder” sendes på TV 2 hver fredag kl. 20.00.

Læs mere om: