5. mar. 2024
Af Majken Munk

Kan du bygge et hus? Nybyggerne leder efter nye deltagere og afslører stor nyhed

"Nybyggerne"
"Nybyggerne"
Foto: TV 2
Hvis du er én af dem, der altid har drømt om at blive en del af ”Nybyggerne”, er der nu en ny chance.

I slutningen af november blev det nyeste vinderpar i ”Nybyggerne” kåret.

Det var Nibras og Obaid, der løb med huset i Skibby til en værdi af 3,3 millioner kroner.

Men nu er der lagt an til en spritny sæson.

Det kræver dog, at der kan skaffes en række nye deltagere, og det er lige, hvad produktionsselskabet bag programmet Metronome leder efter.

Så hvis du er en af dem, der altid har drømt om at prøve kræfter med ”Nybyggerne”, er der mulighed for det nu.

Som altid er produktionsselskabet på jagt efter fire par. Som noget helt nyt er kravet i år, at de kun søger ægtepar eller kærestepar.

Tidligere har vennepar, søskendepar og et par naboer kunne deltage, men sådan er kravene altså ikke i år.

Søgen efter nye deltagere gemmer på endnu en stor nyhed.

For det afsløres også, hvor i landet at de nye huse i ”Nybyggerne” er opført.

Tidligere har deltagerne bygget huse i byer som Hedehusene, Sønderborg og lidt uden for Aalborg.

TV 2-programmet skal nemlig en tur til Jylland igen.

For de fire huse er placeret i den smukke natur i den nordvestjyske by Holstebro.

Hvis man ønsker at være en del af programmet, kan man ansøge her inden den 16. april.

Læs mere om: