Er det hemmeligheden bag succesen? Det gør Verdens bedste Rosa hver morgen og aften
I ”Verdens bedste Rosa” følger seerne med i 92-årige Rosa Pedersens jagt på endnu flere verdensrekorder.
Samtidig dykker den ned i hendes liv, hvor der har været en række store begivenheder, som i den grad blev bestemt af samfundet omkring hende.
Rosa Pedersen er allerede indehaver af en række verdensrekorder inden for flere discipliner i atletik, men hun drømmer om at sætte dem i nye discipliner.
Hun kaldes masteratlet, hvilket i bund og grund betyder, at hun stiller op i en alderskategori, der er over 35 år gammel.
Med sine 92 år er hun klart en af de ældste masteratleter, og måske er hemmeligheden bag hendes succes i noget, hun gør hver morgen og hver aften.
Om morgen plejer hun nemlig at spise den samme morgenmad.
- Jeg har spist rugbrød. Det gør jeg hver morgen. Jeg kalder det morgenfrokost, fortæller Rosa Pedersen i programmet, fortæller hun i programmet.
Når dagen – der enten udfyldes med atletiktræning eller i nørkleklubben – er ovre, så har hun også en fast rutine.
Den fortæller hun om lige før, hun skal forsøge at sætte en verdensrekord i den for hende nye disciplin kuglestød.
- Jeg har det meget godt, men i går var jeg altså lidt nervøs. Min datter sagde: ”Prøv nu at slappe af, tag et glas rødvin og sæt dig og nyd det.” Det gør jeg hver aften, men jeg tog en ekstra, fortæller Rosa Pedersen, før hun naturligvis sørger for endnu en verdensrekord.
”Verdens bedste Rosa” kan ses på TV 2 Play.