22. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Er det en rigtig ulv i Valdes Jul? Svaret vil måske overraske dig

Ulven i "Valdes Jul".
Ulven i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2
I julekalenderen ”Valdes jul” kan pigen Tala forvandles til en ulv. Men er den ægte?

Der er ikke kun mennesker med i ”Valdes jul”, men også dyr og magiske væsner.

Ulveskifteren Tala er halvt menneske og halv ulv, og i TV 2’s julekalender har man set hende forvandle sig til en ulv ude i skoven.

Men er det en rigtig ulv, som man ser på skærmen i ”Valdes Jul”? Det kommer producer Michel Ryddeskov med et svar på, og det kan måske overraske.

- Vi har snydt lidt på den front. Vi har arbejdet sammen med nogle dygtige trænere af ulvehunde, som er en parringsrace, men som er lidt mindre end rovdyret, fortalte Michel Ryddeskov til pressemødet og tilføjede:

- Men de kan trænes, og det var vigtigt under optagelserne.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-18/foto-per-arnesen_tv-2-16.jpg
Ulven i "Valdes jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2

Blev lidt nervøs

Flora Augusta, som spiller Tala i ”Valdes Jul”, sætter også ord på historien om ulven.

- Det var en ulv blandet med en hund. Der var to, og de kom fra Ungarn. Så var der nogle professionelle trænere, som havde opdraget dem, så de kunne gøre de ting, som de skulle, forklarer den unge stjerne til BILLED-BLADET og tilføjer:

- I starten, da jeg så ulvene for første gang, kunne jeg godt blive lidt nervøs. Men så fik jeg at vide, at de var ligesom hunde, og de var rigtig søde og godt trænede.

Det var en udfordring for Flora Augusta, da hun skulle forvandles til en ulv i julekalenderen.

- Transformationerne fra ulv til menneske var sjove, men også udfordrende. Når jeg blev transformeret til en ulv, lavede jeg kolbøtter, og så blev forvandlingen lavet på computer bagefter, forklarer skuespilleren.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-18/foto_-per-arnesen_tv-2-5.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

Læs mere om: