Det så du ikke i Landmand søger kærlighed: Da Carsten fortrød, overraskede Michelle og Maja
OBS! Artiklen afslører, hvad der sker med Carsten i finaleafsnittet af ”Landmand søger kærlighed”, som kan ses på TV 2 Play nu. Lad være med at læse videre, hvis du ikke vil have det afsløret.
Landmanden Carsten, 28, står over for et enormt svært valg i ”Landmand søger kærlighed”.
Han skal vælge, om han vil gå videre med Michelle eller Maja, og da han endelig tager valget, mærker han, det er det forkerte.
Da han lufter det for piger, tager Michelle og Maja sagen i egen hånd og gør noget, der ikke bliver vist på tv.
Føltes mærkeligt
Carsten vælger at sende Maja hjem, og det vækker mange følelser i ham. Han bryder sammen og bliver trøstet af Maja.
Selv om det skulle være en lykkelig tid med Michelle, mærker Carsten, at der noget i vejen.
- Det mærkedes ikke rigtig. Der var en sær fornemmelse af, jeg havde gjort et eller andet, der ikke var rigtigt. Jeg snakkede med Michelle om det. Om det bare var mig, eller om Michelle også kunne fornemme det, fortæller han til BILLED-BLADET.
Han mærker efter i nogle dage og tager beslutningen om at ændre sit valg. I stedet for Michelle tager han Maja med på romantisk weekend.
Pigerne overrasker
Det får Michelle og Maja til at gøre noget, der overrasker.
- Han ringede til mig om fire-fem dage efter, han har sendt mig hjem. Jamen, jeg blev forvirret. Også fordi han meget direkte spurgte, om jeg ville med på romantisk weekend. Jeg blev forvirret og glad og sagde ja med det samme, fortæller Maja til BILLED-BLADET og uddyber:
- Så kom jeg til at tænke på Michelle, fordi vi var blevet ret tætte. Hun kom hjem til mig på dagen, så vi kunne få det hele snakket igennem. Så kørte vi ud til Carsten og drak et par øl, for at vise, der var ingen, der bar nag.
Det er også sådan, Carsten oplever pigernes gestus.
- Det var rigtig fint, de ville det. De mødtes hjemme ved Maja, og så tog de hjem til mig og drak en øl. Vi snakkede om det, men også om alt muligt andet. Det var for at vise, at vi alle tre var kommet videre, fortæller han.
For Maja var oplevelsen med til at gøre den romantiske weekend mere rolig.
- Vi tænkte, det var rart for Carsten. Det har nok ikke været nemt for ham at ringe til Michelle. Og så var det en lettelse for mig, for så kunne med god samvittighed tage af sted på weekend, fortæller hun.