Læs også
Cecilie Frøkjær om Cecilie Beck: Så godt kender vi hinanden
Cecilie Frøkjær har i mere end 20 år været garanti for godt selskab på skærmen og har netop rundet de 50 år med en følelse af at være det helt rigtige sted i livet. Nu bliver TV-værten og journalisten hædret for sit arbejde.
Cecilie Frøkjær er nemlig et af de nye navne i Kraks Blå Bog.
- Det er jeg selvfølgelig glad for, da det er en dejlig anerkendelse af mit arbejde, fortæller Cecilie til BILLED-BLADET.
- Og jeg er sikker på, at min farmor, som har været en stor inspiration for mig på mange måder, er selvlysende af stolthed i sin himmel, tilføjer hun.
I år er der optaget 173 nye personer i Kraks Blå Bog.
Cecilie Frøkjær kan således bryste sig af at være en del af en flok, som har haft ”en særlig betydning inden for sit område”.