30. dec. 2017
Af Karina Didriksen

Cecilie Frøkjær om Cecilie Beck: Så godt kender vi hinanden

Cecilie Frøkjær.
Cecilie Frøkjær.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV 2-værterne Cecilie Frøkjær og Cecilie Beck har kendt hinanden i mange år og står på scenen sammen lørdag aften i ”TV 2 017: De største øjeblikke”.

TV 2-værterne Cecilie Frøkjær, 49, og Cecilie Beck, 47, har været kendte TV-ansigter i 20 år, men selv om de ikke har delt ret meget skærmtid sammen, så kender de hinanden særdeles godt.

- Cecilie og jeg har gået på Journalisthøjskolen sammen og har lavet hovedopgave sammen, fortæller Cecilie Frøkjær til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Så jeg har kendt Cecilie helt tilbage fra midt 90’erne.

Cecilie Frøkjær: En stor fornøjelse

De to Cecilie’er blev færdiguddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997, og lørdag aften deler de værtstjansen under showet ”TV 2 017: De største øjeblikke”, hvor der ses tilbage på året, der er gået.

- Det er en kæmpe stor fornøjelse at have Cecilie med på scenen i år, fastslår Cecilie Frøkjær, som også var vært på det store show i 2016.

Ud over Cecilie Frøkjær og Cecilie Beck er Mikkel Beha Erichsen også vært på ”TV 2 017: De største øjeblikke”, der bliver sendt lørdag den 30. december kl. 20.00 på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/20171219_han2501.jpg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Læs mere om: