10. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Bjarne Henriksen er helt sin egen i Forræder: Her er årsagen

Bjarne Henriksen
Bjarne Henriksen
Foto: Blu/TV 2
Bjarne Henriksen skiller sig ud fra mange af de øvrige spillere i "Forræder", og det er ikke tilfældigt.

Konkurrencen spidser til i ”Forræder”, men Bjarne Henriksen er stadig blandt de medvirkende i det populære TV 2-program.

Det på trods af hans lidt mærkværdige adfærd, som flere af de øvrige spillere har haft svært ved at greje.

Den 65-årige skuespiller er helt sin egen i programmet, og det er helt bevidst.

- Jeg var mig selv, helt uden filter. Det kan man jo godt slå sig på. Men hvis jeg skulle kunne holde det ud, så kunne jeg ikke gå rundt og være ”tv-glad”. Og det gjorde, at jeg godt kunne slappe af, selv om jeg var sarkastisk indimellem, siger Bjarne Henriksen i et interview med Se og Hør og tilføjer, og at det var vigtigt for ham at spille spillet frem for at gå rundt og være pæn og sød hele tiden.

”Forræder” sendes hver fredag på TV 2.

Læs mere om: