3. maj. 2024
Af Karina Didriksen

Bjarne Henriksen tog en klar beslutning om Forræder: Denne plan lagde han fra start af

Bjarne Henriksen.
Bjarne Henriksen.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Bjarne Henriksen lagde en helt bestemt plan for sig selv, da han skulle medvirke i TV 2’s ”Forræder”.

Bjarne Henriksen kastede sig ud i noget helt nyt, da han sagde ja til at medvirke i den nye sæson af ”Forræder” på TV 2.

- Det er i hvert fald noget, jeg vil huske. Et slot langt væk fra alting, hvor man er isoleret, og hvor vi kun havde en halv time om dagen til at ringe hjem og skulle følge en masse regler, siger Bjarne Henriksen til BILLED-BLADET.

Han har en smule ondt af nogle af sine medspillere i ”Forræder”.

- Nu er jeg den type, som ikke behøver at have min mobil på mig hele tiden, men for dem, der skal det, må det være hårdt, lyder det fra skuespilleren.

Jeg er bare mig selv

Den 65-årige skuespiller fandt sin helt egen måde at spille spillet på og lagde sin egen klare plan – og så kunne det være lige meget, hvad de andre deltagere tænkte om ham.

- Jeg sagde til mig selv fra start af, at hvis jeg skal kunne holde ud at være i det her, så vil jeg være nøjagtig, som jeg har lyst til at være, fastslår Bjarne Henriksen og fortsætter:

- Jeg ville ikke please nogen eller noget som helst. Det, tror jeg, at jeg har holdt indtil nu!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-01/Foto---Lotta-Lemche_-TV-2-%284%29-1.jpg
Bjarne Henriksen og Heino Hansen i "Forræder".
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Den nye sæson af ”Forræder” sendes hver fredag kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: