Misunder Sofie Linde sin mand Joakim Ingversens tjans i juniorbagedysten? Det siger hun selv
Privat danner de to tv-værter Joakim Ingversen og Sofie Linde par.
Til sammen har de været værter på store tv-programmer som ”X Factor”, ”Hvem var det nu, vi var?”, ”Alle mod 1” og ”Sommersummarum”.
For tiden er Joakim Ingversen aktuel som vært på DR-hittet ”Den store juniorbagedyst”, men da Sofie Linde gæstede Anders Breinholts nye talkshow ”Breinholts” blev hun spurgt til, om hun er misundelig på hans tjans.
Og det var hun absolut ikke af en klar årsag.
- Jeg ville ikke kunne administrere at være vært på ”Den store juniorbagedyst”, begynder hun i TV 3-programmet.
- Han er ægte færdig i lang tid efter, når han har lavet programmet. Han smager på alt og alle kager, og han har ikke – og det har jeg heller ikke – den naturlige stopklods, uddyber hun.
Selv om Sofie Linde ikke ligefrem er misundelig på sin mands tjans i bageteltet, har hun tidligere givet udtryk for, at den dog giver gode point hos parrets ældste datter Trine.
For Trine knuselsker nemlig ”Den store juniorbagedyst”.
- Jeg har forsøgt at vise hende nogle børneprogrammer, som jeg har lavet, men hun er slet ikke imponeret over noget af det, jeg har været en del af. Joakim har fået point på grund af bagedysten og Micki Cheng. Jeg kan ikke hamle op med det, har Sofie Linde tidligere fortalt til BILLED-BLADET.
Finalen i "Den store juniorbagedyst" sendes klokken 20.00 på DR1 lørdag den 6. april.
"Breinholts" kan ses tirsdage og torsdage klokken 21.00 på TV3 og Viaplay.