22. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Sofie Linde og Joakim Ingversen scorer nyt job - og det er slet ikke, hvad du tror

Sofie Linde og Joakim Ingversen
Sofie Linde og Joakim Ingversen
Foto: Kaspar Wenstrup
Sofie Linde og Joakim Ingversen har kastet sig over et nyt, fælles projekt - og denne gang har det intet med tv at gøre.

Både Sofie Linde og hendes mand, Joakim Ingversen, har gennem mange år været kendte for deres arbejde som tv-værter. Blandt andet har de stået i spidsen for programmer som ”X Factor”, ”Linde på Langeland”, ”Alle mod 1” og ”Den store juniorbagedyst”.

Nu har det kendte ægtepar scoret sig et nyt job – sammen med hinanden – og det er vel at mærke slet ikke det, de plejer at lave.

Instagram afslører Sofie Linde og Joakim Ingversen nu, at deres passion for at arbejde med ler, har udviklet sig til, at de nu er klar med deres helt egen kollektion af lertøj.

Det hele begyndte, da ægteparret for halvandet år siden fik et ønske om at begynde til en fælles hobby. De blev bidt af at lave alverdens ting i ler, og snart kan man selv få fingrene i deres kunst.

- Vi har nemlig det seneste halvandet år kysset i krogene med Kähler” – og NU er vi endelig klar til at holde i hånd og gå ned ad gågaden sammen, skriver Sofie Linde og Joakim Ingversen i opslaget på Instagram.

Ægteparret afslører desuden, at den nye kollektion kommer i handlen til marts.

Læs mere om: