Ulla Essendrop overrasker med prinsesse-look
På den gyldne løber i Boxen i Herning mødte en perlerække af stjerner fra sportens og sportsformidlingens univers op for at deltage i ”Sport 2019”-prisfesten.
Der var mange flotte fyre og smukke kvinder på den gyldne løber, men en af gæsterne gjorde sig særlig bemærket.
Ulla Essendrop imponerede
DR-profilen Ulla Essendrop overraskede på bedste vis i ekstraordinært og trendy design.
Essendrop imponerede ikke kun BILLED-BLADETs udsendte men også flere andre reportere og fotografer.
Lignede en million
-Det hele er købt på nettet, og jeg tror ikke, jeg har brugt over 500 kroner på det, sagde en veloplagt Ulla Essendrop, der lignede en million og på den store aften var i selskab med sin elskede Jimmy Bøjgaard.
Han var også godt tilfreds med Ullas prinsesse-look med fjer, der er særdeles moderne.
Ulla ramte plet
Også den høje krave er in i øjeblikket, så man må sige, at Essendrop ramte plet med det hele til gallaen i Boxen i Herning.