15. aug. 2019
Af Liz Rørsig

VIDEO: Se Ulla Essendrop danse

Ulla Essendrop
Ulla Essendrop
Foto: Lars H. Laursen
Ulla Essendrop, vært på ”Aftenshowet”, er tidligere professionel danser og har nu taget danseskoene på igen.

DR-værten Ulla Essendrop er som tidligere professionel danser begyndt at savne trin og koreografi, og danseskoene er derfor taget frem igen. På sin Instagram-profil har værten på ”Aftenshowet” lavet en lille forsmag på, hvordan hendes dansetrin tager sig ud. På video-app’en TikTok har Ulla Essendrop nemlig fundet inspiration til at folde sig ud på dansegulvet.

Savner dansen

- I mange år var dans hele livet for mig. Jeg sov, spiste, drømte og åndede dans. Nu savner jeg det, men i en travl hverdag er det svært at få tid til at gå på et dansehold, når jeg i forvejen er væk flere aftener om ugen til ”Aftenshowet”, fortæller Ulla Essendrop til BILLED-BLADET.

- Men så faldt jeg over TikTok, hvor der ligger en masse små dansevideoer. Jeg fandt ud af, at det er den perfekte måde for mig at få rørt mig lidt på, uden det kræver for megen tid, transport eller udstyr, siger tv-værten. Hun var professionel danser og instruktør i 90'erne og begyndelsen af 00'erne, ligesom hun har fået en del undervisning i London.

Danseglæde

- Dans giver mig, som man måske kan fornemme i videoen, altid et smil på læben. Jeg kan simpelthen ikke undgå at smile, når jeg danser. Det giver kreativiteten fri bane og renser hovedet fra alle tanker. Når jeg danser, er jeg kun i dansen, bevægelserne og musikken og ingen andre steder, lyder det fra Ulla Essendrop.

Se Instagram-videoen, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise, her.

Læs mere om: