Investor Morten Larsen fra Løvens Hule: Her er hans private kærlighed
Morten Larsen er ny investor i det succesfulde DR-program ”Løvens Hule”, og her er hans mindset ikke til at tage fejl af.
Han ønsker at hjælpe de iværksættere, der besøger hulen, med at skalere deres virksomhed, og målet er altid, at de sammen skal bygge internationale virksomheder, som skovler penge ind.
Privat lader meget dog til, at den 45-årige midtjyde er af en anden støbning.
Ifølge HER&NU fandt Morten Larsen sit livs kærlighed allerede som 19-årig, da han og hustruen Annette Lucca Larsen blev kærester.
Hvad der startede som ung teenageforelskelse, er sidenhen blevet til en dyb kærlighed, der har holdt ved, og i dag er parret gift og har sammen fire børn.
I et opslag på sin Instagram-profil deler Morten Larsen et billede af sit hjertes udkårne, ligesom han giver udtryk for, hvor meget han sætter pris på sin elskede hustru.
I opslaget skriver ”Løvens Hule”-iværksætteren, at han i 2024 vil være endnu mere for sin skønne kone og familie, ligesom han vil fokusere på alt det, som giver ham energi.
Morten Larsen stiftede i 2013 tjenesten Hungry, som leverer takeaway. En virksomhed han i 2021 solgte for et trecifret millionbeløb.