Ena Spottag er med i TV-serien Bedrag
Vi er vant til at se Ena Spottag som køkkenpigen Martha i TV 2-serien ”Badehotellet”, men søndag aften kan danskerne opleve skuespilleren i en helt anden rolle.
31-årige Ena Spottag har nemlig landet en lille rolle i det første afsnit af TV-serien ”Bedrag”, som sendes i aften på DR1.
Ena Spottag medvirker i enkelt scene sammen med seriens hovedrolleindehaver, Thomas Bo Larsen. Her spiller hun en maler, som er nabo til en snedker, der spilles af Søren Malling.
Ena Spottag vandt Vild med dans
I ”Bedrag” går Ena Spottags karakter rundt i beskidte overalls, og det er noget af en modsætning til de fine kjoler, som hun bar under sidste års ”Vild med dans” – en konkurrence, hun vandt sammen med dansepartneren Thomas Evers Poulsen.
Skuespilleren kan ses i anden sæson af ”Bedrag”, der har premiere søndag den 25. september kl. 20.00 på DR1.
Vi må vente lidt længere med at se Ena Spottag i fjerde sæson af ”Badehotellet”.
LÆS MERE: Vild med dans-stjernen Ena Spottag på kontanthjælp