18. feb. 2016
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-stjernen Ena Spottag på kontanthjælp

ena spottag
Foto: Lars H. Laursen
Skuespiller Ena Spottag, der vandt "Vild med dans" i 2015 og desuden er med i "Badehotellet", er kommet på kontanthjælp.

Der er langt fra at stå begravet i guldkonfetti i Forum Horsens til at skulle en tur på jobcenter for at få kontanthjælp. Men sådan er virkeligheden for den 30-årige skuespiller Ena Spottag, der sidste efterår vandt "Vild med dans" sammen med Thomas Evers Poulsen og desuden har rollen som Martha i den ekstremt populære TV-serie "Badehotellet".

https://imgix.billedbladet.dk/vind-badehotellet-serien.png

- Ja, og det er fordi, jeg er sådan et rodehoved. Jeg har ikke haft styr på min fagforening, så jeg er røget ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp. Jeg var ikke klar over det, så det kom virkelig som et chok, og jeg blev da ked af det. Jeg har ikke haft nogen indkomst siden "Vild med dans", fortæller Ena Spottag til BILLED-BLADET.

Ingen panik

- Det er ikke spændende, erkender den populære skuespiller, der dog tager situationen uden panik.

- Jeg starter på Aalborg Teater i maj, så jeg ved jo, det stopper. Min udfordring er nu at få betalt husleje og regninger i marts, april og maj. Men jeg bor heldigvis billigt hos en veninde, og så har jeg en skøn familie, der hjælper mig. Min mor har lige været forbi med en nød-pakke med madvarer, og et andet sødt familiemedlem har givet mig 500 kroner. Så jeg har lige været ude at købe spegeåpølse og andre luksesvarer.

Lidt træls

Selvom situationen er trist og træls, kan Ena Spottag dog stadig grine.

- Der er jo mange mennesker, der prøver at være på kontanthjælp, og skuespillere er jo ikke anderledes end alle andre. Og jeg ved jo, det er midlertidigt - heldigvis, for der er en helt masse papirarbejde. Jeg tager det fuldstændig på mig, at jeg er kommet på kontanthjælp, for det er jo fordi, jeg er et rodehoved. Men jeg var virkelig træt efter "Vild med dans", så jeg ikke lige holdt styr på mine ting.

Det er Ena Spottag sikker på, hun nok skal få igen. Hun er nu aktivt begyndt at lede efter en bolig i Aalborg, hvor hun i den første forestilling skal spille en af sine drømmeroller.

- Men jeg tror ikke, jeg må sige, hvad det er endnu.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: