7. apr. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Adam fra Forsvundne arvinger kunne næsten ikke tro det, da nyt spor gemte på en glædelig nyhed

Adam Jon Kronegh og Mette Frisk
Adam Jon Kronegh og Mette Frisk
Foto: Agnete Schlichtkrull, DR
Adam Jon Kronegh og Mette Frisk blev overrasket, da de fik et nyt spor i "Forsvundne arvinger".

Tove var forsvundet fra de danske arkiver.

Hun var arving til afdøde Henny, som Mette Frisk og Adam Jon Kronegh ledte efter arvinger til i DR-programmet ”Forsvundne arvinger”, men de kunne ikke finde oplysninger om hendes søster Tove, da man ikke kunne slå hende op i Rigsarkivet.

Til gengæld fandt de frem til andre af Hennys arvinger, og her fortalte Hennys halvsøster, at Tove var flyttet til Norge og havde giftet sig, hvilket gjorde, at Frisk og Kronegh pludselig måtte skifte spor i forhold til at lede efter hende.

Her fik Adam hjælp af sin norske kollega, som bød på noget af en overraskelse, da de fandt oplysninger på Tove, hendes mand og børn.

Og her stillede Kronegh spørgsmålet:

Kunne hun være live?

– Det ville være helt utroligt, for selvom der er børn i ægteskabet, er det hende, der kommer først. Hun ville være 94 år, men tænk, hvis vi har fundet en helsøster, siger Adam Jon Kronegh med stor begejstring i programmet.

Ganske rigtigt viste oplysningerne, at hun var i live og dermed Hennys tætteste arving.

Det var en glædelig nyhed, han kunne fortælle til Mette Frisk.

– Er hun det? Hvor er det fantastisk, udbrød Mette Frisk.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-07/DR-0843259.jpg
Adam Jon Kronegh og Mette Frisk.
Foto: Kasper Borg Rabøl, DR

Mette Frisk besøgte Tove, der fortalte om hende og Hennys barndom, som gemte på en skæbnesvanger historie. Læs mere her:

"Forsvundne arvinger" kan ses hver mandag kl. 20.00 på DR eller på DRTV.

Mere om: