Læs også
Se første glimt: Connie Nielsen er tilbage i stor rolle
Connie Nielsen har hovedrollen i den nye, storstilede dramaserie "Drømmeren - Karen Blixen bliver til".
Det skriver Nordic Entertainment Group i en pressemeddelelse.
Dramaserien handler om tilblivelsen af en af Danmarks største forfattere Karen Blixen, der portrætteres af den danskfødte verdensstjerne.
Seriens handling foregår i 1930’erne og tager sin begyndelse, da Karen Blixen vender hjem til Danmark efter sine mange år i Østafrika. Her kæmper forfatteren for at finde sin plads i livet og frigøre sig fra familiens og samfundets forventninger.
Udover at spille hovedrollen er Connie Nielsen også executive producer.
Zentropa har netop færdigindspillet serien, der får premiere på Viaplay i 2022.