8. sep. 2021
Af Majken Munk

Se første glimt: Connie Nielsen er tilbage i stor rolle

Connie Nielsen
Connie Nielsen
Foto: Dan Mariegaard
Den 56-årige skuespiller Connie Nielsen spiller hovedrollen i en ny thrillerserie, der snart har dansk premiere.

Det er efterhånden en række år siden, at Connie Nielsen spillede med i en dansk serie.

I 2018 var hun en af hovedrollerne i DR-serien ”Liberty”.

Nu vender hun efter medvirken i storfilmen ”Wonder Woman” igen tilbage til at medvirke i en serie.

Som en detektiv

Connie Nielsen spiller hovedrollen Jo i en ny psykologisk thriller med titlen ”Close to me”, hvis trailer netop er blevet afsløret. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Viaplay.

Faktisk har rollen som Jo bidt sig fast i den erfarne skuespiller.

- At spille Jo, en kvinde med en hjerneskade, der tvinges til at blive detektiv i sit eget liv, fik mig til at indse igen og igen, at modstandskraft og humor er nøglen til at overleve de øjeblikke, hvor livet udfordrer dig. Jos humor og styrke fik mig til at elske hende, selv når hun var sit værste jeg, siger Connie Nielsen.

Mister hukommelsen

I ”Close to me” begynder Jo efter hukommelsestab en rejse ind i sit sind for at komme tættere på en række spørgsmål, hvis svar kan overraske.

- Close to me er en psykologisk rejse ind i hukommelsen - hvordan den definerer, hvem du er, og hvor chokerende det er, når din opfattelse og overbevisning om dig selv og dit liv bliver knust stillet over for nye erindringer. Jo er ved at opdage sandheder om sig selv, hun ikke var forberedt på og aldrig troede, at hun skulle se i øjnene, siger Connie Nielsen.

Hun spiller overfor Christopher Eccleston, der har rollen som Jo’s mand Rob. Udefra set er deres ægteskab og liv på landet idyllisk, men en ulykke vender om på Jo’s liv, fordi hun mister sin hukommelse.

https://imgix.billedbladet.dk/dsc_4063.jpg_61386ba178f44_connienielsen_closetome_nentroup.jpg
Connie Nielsen spiller hovedrollen som Jo, der er gift med Rob, som spilles af Christopher Eccleston.
Foto: Nent Group/ Viaplay

Se traileren til ”Close to me” her, som fra søndag den 12. september kan ses på Viaplay.

Læs mere om: