Læs også
Mads Knarreborg og Merete Mærkedahl fra Cirkusrevyen: Så tætte er de blevet
Hele Cirkusrevyens hold både på og bag scenen har søndag indbudt til halvvejsfest, der som navnet antyder fejrer, at revyen er halvvejs gennem denne sæson.
I år er det Merete Mærkedahl, Bodil Jørgensen, Mads Knarreborg, Niels Olsen og Niels Ellegaard der underholder publikum på scenen i teltet på Bakken, mens det er Joy-Maria Frederiksen, der har overtaget instruktør-stafetten.
I det skønne juni-vejr fester skuespillerene og deres kolleger sammen med familie og venner hvor der bl.a. bliver budt på stegt flæsk med persillesovs.
Aftenen byder derudover også på sjove indslag, hvor skuespillerene skal grilles af deres kolleger.
I galleriet øverst i artiklen kan du se billederne fra Cirkusrevyens halvvejsfest.