Mads Knarreborg og Merete Mærkedahl fra Cirkusrevyen: Så tætte er de blevet

Når forestillingen i Cirkusrevyen er overstået, og de medvirkede er på vej hjem, ringer Mads Knarreborg til Merete Mærkedahl – hvis da ikke hun når at ringe op først.

Selv om de lige har brugt hele dagen sammen – ligesom de har brugt stort set hver dag sammen de foregående måneder – hænger de lige med hinanden i røret en times tid.

Det er nærmest blevet blevet en tradition for de to kolleger, der hver har fundet en god ven i den anden.

– Da vi havde mødt hinanden for første gang, gik vi ud og spiste en burger sammen med Mads’ kæreste, og vi klikkede bare, smiler Merete, da BILLED-BLADET møder hende og Mads til en snak om deres nyfundne venskab.

Mads supplerer: – En dag, jeg var i sommerhus, ringede jeg til Merete, og så endte vi med at knevre i halvanden time. Tiden gik bare …

Taler meget i telefon

– Vi har det til fælles, at vi rigtig godt kan lide at tale i telefon, er det ikke rigtigt? spørger Merete.

– Jo! nikker Mads.

– Vi taler meget i bilen. Mads har et sommerhus, han skal køre til, og jeg bor syd for Roskilde. Ofte har vi ringet til hinanden, så snart forestillingen er færdig, fortsætter Merete.

– Min kæreste Josephine gider ikke tale i telefon. Vi taler sammen, når vi sidder over for hinanden. Så hvis jeg vil tale i telefon, ringer jeg til Merete. Så kommer vi hjem og er afspændte, for vi har fået talt af. Nogle gange spørger Josephine, hvordan det er gået. Så siger jeg, det er gået godt, og så skynder hun sig at spørge, om vi skal se en film, for får hun mig først kickstartet, ved hun, at jeg ikke stopper igen, ler Mads.

– Det er faktisk det samme med min kæreste Anna, siger Merete.

– Jeg kan se med Anna, at det nogle gange ryger ind ad det ene øre og ud af det andet, når hun siger: ”Mmm”, ler hun.

Vi kan spejle hinanden

Så er det godt, Mads og Merete to kan knevre med hinanden.

At de slet ikke kan stoppe igen, når først de er kommet i gang med at pingponge, er der slet ingen tvivl om, bare man sidder med dem i fem minutter. Begge er glade for de andre på holdet også, men at de to klikker så godt, tilskriver de til dels deres alder.

– Første år stod jeg her med Ulf, og det var stort. Han havde været her i 40 år, og jeg var 40 år. Det var mit første år og hans sidste. De andre er også ældre end mig, men Mads og jeg er samme generation. Vi kan spejle hinanden generationsmæssigt, forklarer Merete.

For første gang holder revyen sommerferie, men Merete og Mads kommer ikke til at savne hinanden. De har nemlig aftalt at de skal mødes med deres familier i Mads’ sommerhus.

Ikke færdige med hinanden

Men hvad sker der med venskabet, når revysæsonen er overstået?

– Det var det! Så slutter det, joker Mads, imens Merete svarer mere alvorligt:

– Jeg vil rigtig gerne lave noget med Mads igen. Han er så dygtig til sit håndværk. Dronningen sagde engang, at man skulle gøre sig umage, og det er jeg enig i. Det gør jeg selv, og det gør Mads. Han tænker aldrig, at han er lidt træt og ikke lige gider.

– Jeg er slet ikke færdig med at lave noget med Mads. Mads og Bodil laver et nummer sammen i år, og jeg ærgrer mig hver dag over, at jeg ikke er med i det.

– Nårh, er det rigtigt? smiler Mads.

– Ja! Mads synger også som en drøm, og der kunne det være fedt at have et sangnummer sammen. Vi er bare slet ikke færdige! Vi skal lave et parløb med noget pingpong eller en duet.

Det er Mads med på:

– Ja, for fanden. Hvis lejligheden byder sig, at vi mødes igen herude en dag, har jeg allerede idéer til noget, jeg gerne vil lave med Merete. Hun kan altså virkelig sit kram! Vi må lave noget til næste år igen. De næste 40 år, ler han.

Om Merete og Mads bliver denne generations Ulf og Lisbet og kører parløb de næste 40 år, må tiden vise.

Hvad der er sikkert og vist er, at de giver den alt, hvad de har på scenen resten af sæsonen, og at deres venskab vil bestå livet ud.