Derfor frygter Preben Kristensen ikke det skarpe hjørne
På en ualmindelig solrig mandag ændrede tallet på Preben Kristensens alder sig fra 68 til 69.
- Dagen blev fejret stille og roligt, fortæller Preben Kristensen til BILLED-BLADET dagen derpå.
Han var – som vanligt – en tur i havet.
Det er en daglig rutine gemalen frisør- og makeupartist Søren Hedegaard, har fået ham med på.
Fejret med kage
- Ja, ja, jeg var naturligvis i vandet var morgenstunden.
- Og der blev jeg fejret med kage og hygge med badepigerne.
Om vandet stadig er koldt?
- Jo, det er kun to grader, men det er skønt! Jeg kan kun anbefale det.
Tre hunde på besøg
Efterfølgende blev Preben fejret af gemalen og lidt besøg af venner.
- Og tre havde hunde med, bemærker Preben Kristensen, der er en stor hundeven.
Han spiller i øjeblikket med i forestillingen ”Fra Regnormenes Liv” på Folketeatret - blandt andre sammen med Ellen Hillingsø.
Fri før revyprøver
Forestillingen har sidste opførelse onsdag 16. marts.
- Så skal jeg holde fri, indtil jeg starter prøver på Hjørringrevyen.
-Måske tager vi et par dage til vores sommersted i Tversted.
Afklaret med det skarpe hjørne
Næste gang Preben Kristensen har fødselsdag gælder det den runde 70 års dag.
- Det er jeg helt afklaret med. Jeg tænker ikke over det.
- Man er jo nødt til at leve længe for at blive ældre, så jeg nyder det, der er.