Derfor blev Preben Kristensen irettesat af dronningen
Preben Kristensens Line 3 parodier på dronning Margrethe er legendariske.
Flere gange har Preben Kristensen parodieret vores dronning til stor begejstring for publikum til Line 3 shows.
Den populære skuespiller har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, om dengang dronning Margrethe i 1989 var publikum til Linie 3’s 10 års jubilæumsshow.
Her lavede Preben Kristensen en parodi, hvor dronningen var i fritidstøj med håret i fletninger.
Sløjfer i fletningerne
Efter showet skulle dronning Margrethe om bag scenen og hilse på Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow til et glas champagne og en smøg.
På et tidspunkt vender dronningen sig mod Preben Kristensen med denne bemærkning:
- Der er altid sløjfer i fletningerne.
Preben Kristensen forsikrede naturligvis, at det ville der så være i næste aftens show.
- Det glemmer jeg aldrig, forsikrer den populære skuespiller, da BILLED-BLADET fanger ham på mobilen.
Dronning Ingrid var ligeledes stor fan af Linie 3 og var i1982 på besøg bag scenen for at hilse på Linie 3-truppen.
Stor fan af dronningen
Preben Kristensen er stor fan af dronning Margrethe, og parodierne er absolut lavet med kærlighed og respekt.
- Vores dronning er så lynende begavet og skarp og kommer med så mange guldkorn. Vi bør være stolte af at have sådan en kapacitet som vores overhoved.
- Det er jo helt unikt at have en monark, der har siddet på tronen i så mange år. Kun dronning Elizabeth II har siddet længere.
- Jeg kan slet ikke forestille mig et Danmark uden dronningen på tronen, lyder det fra Preben Kristensen.
Læs flere kendtes lykønskninger til dronningen i BILLED-BLADET nr. 2/2002, der er ude nu.