5. maj. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Preben Kristensen om iskold hobby: Jeg er dybt imponeret over mig selv

Preben Kristensen
Preben Kristensen
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren havde ellers aldrig troet, at det ville være noget for ham.

Skuespilleren Preben Kristensen er vild med at starte dagen med en iskold dukkert.

Det fortalte han, da han var gæst i ”Morgensang” på DR1, hvor han også sang en skøn version af ”Kom, maj, du søde, milde”.

Her afslørede Preben Kristensen for værterne Kaya Brüel og Ole Kibsgaard, at han også den morgen havde startet dagen med et dyp i Øresund – og at han har vinterbadet hele vinteren, også på de rigtig kolde dage!

- Jeg er dybt imponeret over mig selv, det må jeg sige. Jeg havde aldrig troet, det ville lykkes for mig, grinede Preben Kristensen, mens han fortalte om sin iskolde hobby.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0587450_1.jpg
Preben Kristensen var gæst hos Kaya Brüel og Ole Kibsgaard i ”Morgensang”.
Foto: Line Yde/DR

Det var Preben Kristensens mand, frisør og makeupartist Søren Hedegaard, der fik overtalt gemalen til at give vinterbadningen et forsøg for to år siden.

- Han sagde: ”Du skal prøve det en enkelt gang”, og jeg sagde: ”Nej, det skal jeg ikke, det er for koldt”. Men så gjorde jeg det – og tænk, så er jeg gået med siden, fortalte Preben Kristensen til Kaya Brüel og Ole Kibsgaard.

Preben Kristensen er snart aktuel i Hjørring Revyen sammen med bl.a. Trine Gadeberg og Troels Malling, og så er han netop blevet nomineret til en Reumert for sin rolle i ”Ordet” på Folketeatret.

I galleriet herunder kan du se andre kendte danskere, der også elsker at vinterbade:

GALLERI: Kendte vinterbadere (Foto: Aller Media og privat)

Læs mere om: