30. okt. 2023
Af Christinna Braun

Tine Høgh efter Lars Høghs død: Jeg er ved at blive vækket til live igen

Tine Høgh.
Tine Høgh.
Foto: Mikael Rieck
Tine Høgh mistede sin elskede mand, Lars Høgh, i december 2021.

Det var en stor sorg for Lars Høghs efterladte, da han den 8. december 2021 døde efter flere års kræftsygdom.

Hustruen Tine og børnene Jonas og Josefine Høgh måtte stå sammen.

59-årige Tine er nu – knap to år efter Lars’ død – klar til at rejse sig igen. Det fortæller hun i et stort interview med Søndag.

Hun kan mærke livet igen og er klar til at leve det på ny. Men hun skal nu til at finde ud af, hvordan man gør, fortæller hun til mediet.

- Nu kan jeg heldigvis mærke mig selv. Hidtil har jeg ikke følt andet end den kæmpe sorg. Denne sommer jeg har grinet meget. Det er befriende at få lov til at grine og smile igen. På en eller anden måde er det lindrende. Jeg er ved at blive vækket til live igen. Det er dejligt. Det vil jeg have lov til at sige højt nu. At jeg kan grine igen, er et rigtig godt tegn, siger Tine Høgh til Søndag.

Tine Høgh har tidligere fortalt til TV 2 Fyn, hvordan sorgen fyldte alt.

- Jeg kunne ingenting. Jeg var så ked af det og bare græd og græd. Den eneste, jeg ville trøstes af, var Lars, og det kunne han jo ikke. Jeg havde bare lyst til at følge efter ham, men det skulle jeg jo ikke. Det vidste jeg godt. Så der var meget, der skulle på plads. Jeg skulle have grædt ud, og lære at sove og trække vejret igen, sagde hun i sommer til TV 2 Fyn.

Nu er det heldigvis ved at vende for Tine Høgh, og nu skal livet leves igen. På en anden måde, uden Lars.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-30/copy-of-copy-of-20200930_lhl8505.jpg
Tine og Lars Høgh i 2020.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: