Schmeichel lægger sig fladt ned: Undskyld!
Danmarks bedste fodboldmålmand Kasper Schmeichel har haft en fantastisk sæson, og han er igen og igen blevet rost til skyerne af alverdens fodboldeksperter.
Kasper Schmeichel var ikke et hit
Søndag aften var Schmeichel og hans holdkammerater fra klubben Leicester City dog langt fra på toppen, da der var vigtig kamp i Englands Premier League mod upåagtede Bournemouth.
Ugen er ødelagt
Leicester blev slået med hele 4-1 af bundklubben Bournemouth, og Schmeichel lægger sig nu fladt ned og undskylder overfor de mange glødende Leicester-fans, som har fået hele denne sommeruge ødelagt af skuffelsen.
I et interview til Leicesters tv-kanal LCFC tager Kasper ansvar for den rystende ringe præstation og siger et stort ”undskyld” til fansene.
Må tage ansvar
- Kampen vendte på hovedet med vores fejl, mine fejl, så jeg må acceptere det og tage ansvar for det, siger Kasper Schmeichel, der om et par dage får mulighed for at tage revanche.