Pernille Harder: Jeg ville have kort hår og være en dreng!
Danmarks store fodboldprofil Pernille Harder, 27 år, er et hit i den tyske Bundesliga, hvor hun scorer mål på samlebånd for storklubben Wolfsburg.
Også på Danmarks landshold er Pernille en nøglespiller og funklende stjerne, så alt kører på skinner i disse år.
Pernille Harders private lykke
Også privat nyder Pernille lykken med sin svenske kæreste Magdalena Eriksson, der spiller professionel fodbold i klubben Chelsea i England.
Da Pernille var yngre, var hun ikke helt tilfreds med situationen som langhåret pige på fodboldbanen.
Det har hun fortalt om i bogen ”Min største kamp”.
Valgte at være pige igen
- Da jeg var lille, ville jeg kun have kort hår og være en dreng, for jeg troede ikke, man kunne komme på landsholdet, hvis man var en pige. Senere da jeg fandt ud af, at der også var et landshold for kvinder, valgte jeg at være pige igen, siger Harder i bogen, i hvilken hun også fortæller om EM-finalen i 2017 mod Holland.
Det var en vild kamp, som Pernille samt Nadia Nadim scorede i, men Danmark tabte alligevel 2-4.