Læs også
Undrer du dig over Mikkel Hansens lange hår? Her er hans forklaring
I morgen – onsdag klokken 12:30 – har Aalborg Håndbold og Mikkel Hansen indkaldt til pressemøde, og rygterne er allerede begyndt at svirre.
TV 2 Sport har nemlig erfaret, at den garvede landsholdsspiller har besluttet sig for at indstille sin karriere efter denne sæson.
Det skriver TV 2.
Hverken Aalborg Håndbold eller Mikkel Hansen har forud for pressemødet nogen kommentarer, men af indkaldelsen lyder det, at man her vil fortælle nærmere om det fremtidige samarbejde mellem parterne.
Mikkel Hansen har tidligere spillet for klubberne AG København, Barcelona, GOG, Paris Saint-German og senest Aalborg Håndbold.
Han er desuden blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller intet mindre end tre gange.