Undrer du dig over Mikkel Hansens lange hår? Her er hans forklaring
Mikkel Hansen er ikke til at komme uden om, når snakken falder på håndbold.
Han er tidligere blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller, og han viser fortsat, at han har niveau til at være med helt i toppen.
Når han løber på håndboldbanen, er han – foruden sine evner – kendt for sit look.
De seneste mange år har han nemlig haft langt hår, som har fæstnet med et pandebånd. Det er efterhånden blevet hans vartegn.
Der er med sikkerhed mange, der tror, at valget om det lange hår er af overfladiske hensyn.
For det afviser han selv over for Jyllands Posten.
Faktisk har han det lange hår af en langt mere praktisk grund.
- Jeg fik en masse stryg, da jeg som ung spiller i GOG havde langt hår, farvet pandebånd og lidt for meget selvtillid. Men selvom mange tror det, er der for mig intet kommercielt, overtro eller image af en slags i at have langt hår. Det fungerer bare bedst sådan. Mit hår er tykt, og det vokser ekstremt hurtigt, så en kort frisure ville kræve mange ture til frisøren. Hvis jeg en dag vil have kort hår, klipper jeg det bare af, fortalte han i 2018 til avisen.
Mikkel Hansen har med mellemrum haft korte frisure, men det er med den lange manke, at de fleste husker ham.
Det gør sig også gældende ved EM i 2024, hvor håndboldspilleren igen har tyet til de lange lokker prydet med et pandebånd.