Mads Pedersen afslører: Sådan er forholdet til de danske Tour-kolleger
Et rekordhøjt antal danske cykelryttere er med i årets Tour de France.
Selv om de fleste af dem ikke kører for samme hold, så er de danske drenges sammenhold godt, afslører Mads Pedersen.
Godt sammenhold
Mads Pedersen kører for holdet Trek Segafredo, hvor der ikke er andre danske ryttere på.
Det betyder egentlig, at han er konkurrenter med de øvrige ti danske cykelryttere i Tour de France, men der er dog også plads til godt kammeratskab imellem dem.
- Jeg synes, at det er godt. Selvfølgelig er vi konkurrenter, og vi giver også albuer, når det spidser til. Men ellers har vi et godt sammenhold, har Mads Pedersen udtalt til Ekstra Bladet.
Vil vinde etape
Mads Pedersen håber ligesom de øvrige danske cykelryttere, at de kan begejstre danskerne derhjemme bag skærmene.
Selv håber han på at vinde mindst én sprinteretape, nu hvor han forrige år endte som nummer to på to etaper.
Om Mads Pedersen sikrer en dansk etapesejr i Tour de France 2021, vil tiden vise.
Tour de France slutter med 21. etape den 18. juli.