28. jun. 2021
Af Majken Munk

Tour-rytter Mads Pedersen: Her er min private kærlighed

Mads Pedersen
Mads Pedersen
Foto: Kaspar Wenstrup
For den danske cykelrytter Mads Pedersen var 2019 et helt særligt år både i hans privat- og arbejdsliv.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen er én af de danskere, der ventes at kunne brillere i årets Tour de France.

Mads Pedersen har ikke bare succes i arbejdslivet. Privat har han nemlig en kærlig støtte i hustruen Lisette.

Kærlighedens år

Mads Pedersen har kendt sin Lisette i mange år. De mødtes faktisk i gymnasiet. To år skulle der dog gå, før de fik et godt øje til hinanden.

I 2019 oplevede Mads Pedersen et mindefuldt år, hvor han vandt VM i landevejscykling og samme år fejrede han kærligheden til Lisette, som han giftede sig med.

https://imgix.billedbladet.dk/20200104_cfi01199_1.jpg
Mads Pedersen med sin hustru Lisette Dam Pedersen ved "Sport 2019", hvor han blev kåret til "Årets Sportsnavn".
Foto: Claus Fisker

Ægteparret bor i Holbæk blandt andet med parrets to hunde Walter og Carlo.

Kan sejre

Den 25-årige cykelrytter er på manges læber, når de taler om årets Tour de France.

Selv om det kun er anden gang, at Mads Pedersen kører verdens hårdeste cykelløb, så spår eksperter, at han sagtens kan tage en etapesejr, også selv om han fik nogle knubs efter massestyrtet på 1. etape.

Det er på sprinteretaper, det ventes, at Mads Pedersen kan tage en sejr. Mon ikke at hustruen Lisette derhjemme vil juble, hvis det sker.

Læs mere om: