Håndboldhelt melder afbud til VM
Om en uge begynder håndbold-VM i Egypten, men landstræner Nikolaj Jacobsen må undvære en af holdets store profiler.
34-årige Henrik Toft Hansen kommer nemlig ikke med til slutrunden.
- Henrik Toft Hansen har i dag meldt afbud til VM i Egypten grundet sygdom. Benjamin Jakobsen indlemmes derfor nu i VM-truppen, meddeler Dansk Håndbold Forbund onsdag eftermiddag.
Henrik Toft Hansen, som til daglig spiller i den franske storkulb Paris Saint-Germain, blev smittet med coronavirus mellem jul og nytår, og den genstridige virus volder altså så store problemer for stregspilleren, at han må misse VM-slutrunden.
Man kommer heller ikke til at se hans bror, 36-årige René Toft Hansen på banen, da han ikke er udtaget til slutrunden.
Danmark spiller sin første kamp ved VM fredag den 15. januar, og det er mod Bahrain.