Sød video: Frederik Haun og Morten Kjeldgaard afslører kønnene på deres babyer
De søde afsløringer har stået i kø hjemme hos Morten Kjeldgaard og Frederik Haun.
For tre ugers tid siden kunne ægteparret offentliggøre, at deres store drøm om at blive forældre var gået i opfyldelse.
Ved hjælp af en rugemor i USA er det nemlig endelig lykkedes med ”projekt baby”.
For en uge siden afslørede Morten og Frederik så, at der ikke var tale om én, men derimod TO babyer, hvilket de annoncerede med, at ”glæden var dobbelt så stor”.
Og nu har ægteparret også løftet sløret for de små guldklumpers køn.
Det fortæller de i en video på Instagram, som både Morten Kjeldgaard og Frederik Haun har delt.
Her afslører de nyheden om babyerne til deres ”låne-tvillinger”, som er pigerne Alva og Saga, der er døtre af et vennepar.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun sidder med to kjoler, der er magen til de fine kjoler, Alva og Saga har på.
”Det er til pigerne”, lyder det sødt i videoen, og det er altså afsløret, at Frederik Haun og Morten Kjeldgaard får to døtre til efteråret.
Se den søde video herunder.