Se de romantiske bryllupsbilleder: Så smuk og personlig var Oh Lands brudekjole
Sangerinden Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, blev i weekenden gift med sit hjertes udkårne Adi Zukanovic.
I et opslag på sin Instagram-profil deler sangerinden nu romantiske bryllupsbilleder fra parrets havebryllup.
På sin store dag var Oh Land iklædt en smuk brudekjole, der, som sangerinden har for vane, var lidt ud over det sædvanlige.
For selv om kjolen var elegant, så havde den alligevel både frynser, glitter og spræl, som mange forbinder den tidligere X Factor-dommers stil med.
Kjolen var ikke det eneste, som Oh Land havde valgt at tilføre en personlig twist.
I sløret havde hun broderet brudeparrets forbogstaver, ligesom også bryllupsdatoen stod skrevet.
Oh Land og Zukanovic har sønnen Ernst på næsten tre år. Desuden har sangerinden også sønnen Svend fra et tidligere forhold.
Du kan se alle billederne fra kærlighedsfesten her.