Læs også
Claudia Rex og kæresten flytter sammen
Nytåret har fået en yderst romantisk start for Claudia Rex.
Den 31-årige ”Vild med dans”-stjerne er nemlig blevet forlovet med kæresten gennem otte måneder, skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard, 29.
Frieriet fandt sted i Frederiksborg Slotskirke, og parret har postet dette stemningsfulde Instagram-foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.
- Verdens bedste nytår er officielt sat i gang. Hende her smelter mit hjerte på daglig basis, skriver Pelle om sin store kærlighed.
Det nyforlovede par har boet sammen siden i sommer, hvor Pelle flyttede ind hos Claudia i Stenløse i Nordsjælland.