Claudia Rex og kæresten flytter sammen
- Ja, vi er flyttet sammen, og det er rigtig dejlig, fortæller en glad Claudia Rex til BILLED-BLADET.
Kort tid efter bruddet med DJ Kasper Svenstrup fandt den smukke danser Claudia Rex lykken sammen med skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard, som hun har dannet par med siden foråret.
Nu har parret taget det næste skridt og er flyttet sammen.
- Pelle er flyttet ind hos mig, fortæller Claudia Rex, der har et hus i Stenløse i Nordsjælland.
Om det bliver der parret skal bygge rede sammen, ved Claudia Rex ikke.
- Nej, vi nyder det bare og tager en dag ad gangen.
Tilbage på dansegulvet
Claudia Rex er, efter en pause med skader, tilbage på ”Vild med dans”-holdet.
Der er premiere 8. september, hvor Claudia Rex og hendes dansepartner, Simon Jul, skal på gulvet for første gang.
Pelle Emil Hebsgaard skal i gang med prøverne på Tommy Seebach musicalen, der har premiere til efteråret på Fredericia Teater.
Han spiller rollen som Tommy Seebach. Så både han og Claudia Rex får et travlt efterår.