Grand Prix stjerne er gravid
25-årige Simone Egeriis Sahin skal føde sit første barn til september, fortæller hun til BILLED-BLADET.
- Det bliver en pige - en lille mini-Simone, ler hun og fortsætter:
- Da vi først havde besluttet os, gik det stærkt. Jeg er så glad og har ingen gener haft. Ingen kvalme eller smerter. Men hun lever på fulde sving, for jeg mærker hende hver dag.
Simone blev gift med faderen til barnet, den fem år ældre Ali Sahin, sidste sommer. De har dannet par, siden Simone var 17 år.
Simone holder en lille pause
Simone blev kendt, da hun i 2004 vandt "Scenen er din" i kategorien "Junior-sang" og har siden deltaget i Dansk Melodi Grand Prix tre gange.
Nu skal hun snart holde en lille pause, så hun kan få tid med den lille, når hun kommer.
- Jeg ved ikke helt, hvordan reglerne er, når man er selvstændig, men jeg finder nok ud af noget. Jeg vil jo også gerne blive ved med at synge.
LÆS OGSÅ: Simone til dansk Melodi Grand Prix