Jussi Adler Olsen og fru Hanne sælger huset i Valby
Manden bag bogsucceserne om livet i "Afdeling Q", Jussi Adler Olsen og hans kone, kunstmaler Hanne Adler-Olsen har sat deres næsten 100 år gamle murermester-villa i Valby til salg for intet mindre en 25 millioner kroner. Det skriver boligmediet Boliga.dk.
For det beløb får man ifølge salgsopstillingen hos Paulun Boligs afdeling på Frederiksberg, ni værelser, der er blevet istandsat med respekt for de oprindelige detaljer, der blandt andet tæller herskabelige stuer og flere karnapper.
Se også Jussi Adler-Olsen og fru Hannes lækre sommerhus i Rørvig i dette galleri:
GALLERI: Hjemme hos Jussi Adler-Olsen (Foto: Aller Media)
Valby-villa sat meget op i pris
Selv købte Jussi Adler-Olsen villaen tilbage i 2016 for 12,5 millioner kroner, men nu skal der altså over 10 millioner kroner mere til, hvis man skal erhverve sig den store villa, fordi huspriserne - særligt i København - er eksploderet.
Ifølge Boliga.dk er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for villaer og rækkehuse i Københavns Kommune steget 16 procent bare fra 1. maj sidste år til samme dag i år, så de udbudte huse i hovedstadskommunen nu koster lige over 54.300 kroner for en enkelt kvadratmeter.
Der skal dog lige lidt mere til for at erhverve en kvadratmeter i Adler-Olsens villa, hvor priskiltet på 25 millioner kroner resulterer i en kvadratmeterpris på knap 76.000 kroner.
Vil du se Jussi Adlers vilde Valby-villa, kan du klikke her.