2. aug. 2020
Af Luise Marie Bekker

Jussi Adler-Olsen om sin Hanne: Uden hende var det ikke gået

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/jussi_stor_beskaaret.jpg
Foto: Birger Storm
Jussi Adler-Olsen fylder 70 år i dag og kan se tilbage på et dejligt liv med sin hustru Hanne.

Krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen fylder i dag, 2. august, 70 år.

– Jeg er meget glad for, at jeg fylder 70 år, for når man har været igennem alt det, jeg har, så ved man, at man ikke er udødelig, fortæller han til SE og HØR og hentyder til, at han både har overlevet en bilulykke og en motorcykelulykke, en blødningssygdom og to omgange af kræft.

Hanne læser som den første

I dag er han rask, stærk og skarp – og i fuld gang med at renovere sit nyindkøbte sommerhus og med at skrive på den niende bog i sin krimiserie ”Afdeling Q”.

Den første, der får lov at læse den, er som altid hans hustru Hanne.

- Jeg skriver fem-seks kapitler, så læser hun, og bagefter giver hun mig ærlige kommentarer og kritik. Hun hæfter sig især ved, om karakterene er troværdige. Jeg stoler på hendes dømmekraft og lytter altid til hendes kritik – for hun har som regel ret. Hvis hun ikke havde interesseret sig for mit forfatterskab, så tror jeg ikke, det var gået særlig godt for mig, siger han.

Jussi Adler-Olsen fejres af familien

Parret er i gang med at renovere et sommerhus, som skal være et samlingspunktet for hele familien, der også omfatter en søn, en svigerdatter og et barnebarn.
Det er da også familien, Jussi er omgivet af på sin fødselsdag.

Læs mere om: