14. apr. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Julie Rudbæk afslører: Det er temaet til prinsesse Isabellas fest

Prinsesse Isabella og skuespiller Julie Rudbæk.
Prinsesse Isabella og skuespiller Julie Rudbæk.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag bliver tirsdag markeret med en gallaforestilling på Det Kongelige Teater, og til den royale fejring er der et helt specielt tema.

Til Isabellas fødselsdagsfest på Det Kongelige Teater har skuespiller Julie Rudbæk fået en stor rolle som vært på det show, der er sammensat til ære for prinsesse Isabella.

Selve showet har et helt specielt tema, fortæller skuespilleren i ”Aftenshowet” på DR.

Temaet for aftenen er nemlig fællesskab.

Et universelt tema, som rummer mange facetter som ensomhed, venskaber og forpligtelser, som mange unge kan spejle sig i.

Det er første gang, at Julie Rudbæk skal være konferencier på en kongelig begivenhed, og det er noget hun ser meget frem til, lyder det fra skuespilleren.

Allerede fra klokken ca. 17.40 ankommer de første gæster. Klokken 19.30 ankommer prinsesse Isabella til Det Kongelige Teater sammen med sin nærmeste familie.

Følg med, når BILLED-BLADET tirsdag sender live fra Kongens Nytorv og ankomsten til Det Kongelige Teater fra klokken 17.30.

Mere om: