
Står kongefamiliens hjerte nært: Får central plads til prinsesse Isabellas fødselsdag

Den 21. april fylder prinsesse Isabella 18 år.
Kongehuset har i forbindelse med fødselsdagen meldt ud, hvordan den store dag markeres.

Der blev allerede taget hul på fejringen, da prinsesse Isabella holdt fest i Aarhus.
Her deltog hun i fejringen med sine forældre kong Frederik og dronning Mary samt hendes yngste søskende prins Vincent og prinsesse Josephine.
Tirsdag venter anden fejring af prinsesse Isabellas store dag.
Det foregår ved en festforestilling på Det Kongelige Teater.
Som opvarmning til den store dag, har det danske kongehus delt et opslag på Instagram om kongefamiliens tilknytning til Det Kongelige Teater.
Og det har mange år på bagen.
Det Kongelige Teater blev opført under Frederik 5.’s regeringstid, og allerede fra da af fungerede det som hofteater.
Ser vi længere frem i tiden havde dronning Margrethes far kong Frederik 9. en særlig tæt tilknytning til Det Kongelige Teater.
Han var en passioneret musikelsker, og han har dirigeret Det Kongelige Kapel ved enkelte lejligheder.
Passionen for at besøge Det Kongelige Teater har han givet videre til sin datter dronning Margrethe, der må siges at være en fast gæst.
Hun har også tidligere bidraget til flere af de forestillinger på Det Kongelige Teater. Dronning Margrethe har både designet scenografi og kostumer til forestillinger derinde.
For kongeparret har Det Kongelige Teater også spillet en stor rolle.
Det skete blandt andet i 2004, hvor daværende kronprins Frederik og Mary overværede en festforestilling på Gamle Scene aftenen før deres bryllup.
I 2022 blev Kongelogen i Det Kongelige Teater restaureret i forbindelse med Dronning Margrethes regeringsjubilæum, hvor teatret også var vært for en festforestilling.
Senest var kong Frederik og dronning Mary på plads i Kongelogen, da de tidligere på året overværede premieren på ”Jeppe på Bjerget”.
