James Price helt privat: Hustru afslører tv-kokkens hyggelige hemmelighed
Anette Price har dannet par med tv-kok og kapelmester James Price de sidste femten år. Nu afslører hun en hyggelig hemmelighed om sin mands vaner hjemme i privaten.
I et interview med Hendes Verden fortæller Anette Price, at hun og James Price fandt kærligheden i hinanden i 2008, men hun giver også offentligheden et lille kig ind bag hjemmets fire vægge hos kendissen.
– Han er en hyggefrans, som kan sidde i sin slåbrok en halv dag. Jeg kalder den hans uniform. Heldigvis har han flere forskellige, som han veksler imellem, afslører Anette Price i interviewet.
Parret mødte hinanden, da de begge var i 40’erne. De har ingen fælles børn, men James Price har en voksen søn fra et tidligere forhold.
I 2012 forseglede parret desuden endegyldigt deres kærlighed til hinanden, da de gav hinanden deres ja foran gud og gæster i Trinitatis Kirke.
James Price slog for alvor igennem med DR-programmet ”Spise med Price”, hvor han har hovedrollen sammen med sin bror, Adam Price.
Anette Price var, indtil hun kastede sin kærlighed på tv-kokken, et ukendt ansigt for offentligheden. Det til trods for, at hun også har sin daglige gang i mediebranchen. Hun har nemlig sin egen kommunikationsforretning, der varetager opgaver for hotel- og restaurationsbranchen.
Du kan læse hele interviewet her.