13. apr. 2024
Af Catja Klarskov

I stor babylykke: Sarah Juel Werner og Ari Alexander er blevet forældre for anden gang

Ari Alexander og Sarah Juel Werner. 
Ari Alexander og Sarah Juel Werner.
Foto: Lars H. Laursen
Det danske skuespillerpar Sarah Juel Werner og Ari Alexander er blevet forældre for anden gang.

Lykken er stor hjemme hos det danske skuespillerpar, Sarah Juel Werner og Ari Alexander.

For nylig kunne parret nemlig byde deres andet barn velkommen til verden.

Det afslører skuespillerinde Sarah Juel Werner, 31, i et opslag på sin Instagram-profil, som er ledsaget af et billede af den nybagte mor, som er tydeligt rørt og med blanke øjne.

Af opslaget fremgår det, at parrets guldklump kom til verden den 5. april, men derudover afsløres ikke meget andet om den lille nye verdensborger.

Skuespillerinde Sarah Juel Werner og skuespiller Ari Alexander, 33, afslørede nyheden om familieforøgelse i slutningen af sidste år til premieren på dramakomedien ”Bedre tider”.

Ari Alexander og Sarah Juel Werner
Ari Alexander og Sarah Juel Werner
Foto: Lars H. Laursen

Parret mødte hinanden i 2015 på et skuespillerkursus i New York, og selv om relationen i første omgang var venskabelig, så skulle det sidenhen udvikle sig til forelskelse og en lille familie.

Parret er forlovet og har i forvejen en datter, som nu kan kalde sig storesøster.

Læs mere om: