Godt en måned til termin: Sarah Juel Werner viste sin gravide mave frem til premiere
Torsdag var den røde løber rullet ud i anledningen af premieren på musicalen ”MATADOR”.
Det fik naturligvis et væld af gæster til at dukke op.
Én af dem var skuespiller Sarah Juel Werner, der fik sit gennembrud allerede som ganske ung med blandt andet hovedrollen i filmen ”Ulvepigen Tinke” og julekalenderen ”Absalons Hemmelighed”.
Den 31-årige skuespiller var et stort smil, da hun stillede op til fotos på den røde løber.
Her viste hun også sin fine gravide mave frem.
Skuespilleren afslørede i starten af december, at hun og kæresten Ari Alexander, der også er skuespiller, ventede deres andet barn her i foråret.
For Sarah Juel Werner må siges at være højgravid.
Hun har termin den 31. marts, men hun var helt rolig ved at være en tur i teatret i et par timer.
Sarah Juel Werner og Ari Alexander har i forvejen en datter, der ser frem til at blive storesøster om godt halvandet måned.
Familien er næsten lige flyttet i hus, som de er i gang med at renovere, så det er klar til ankomsten af den lille ny.